Presenter – et WordPress child theme til Theme Hybrid

Presenter et WordPress child theme til Hybrid

Presenter et WordPress child theme til Hybrid

Det er endelig lykkedes mig at lave et tema til WordPress. Resultatet kalder jeg Presenter. Formålet var at vise meget lidt indhold, men stadig give fornemmelsen af liv med forskellige effekter.

Temaet er et child theme, som bygger på Hybrid theme framework. Det betyder, at du skal have Hybrid installeret for at bruge Presenter. Jeg har faktisk snydt lidt, og bygget Presenter fra et andet child theme af Justin Tadlock (som er hjernen bag Theme Hybrid) nemlig Hybrid News. Det er helt sikkert en prøvekørsel værd også.

Hvis du vælger at hente og installere temaet, så husk:

  1. at installere Hybrid theme framework
  2. at læse readme-filen
  3. at sætte forsiden op, som det står beskrevet i readme-filen

Temaet har været lidt af en udfordring til mig selv. Hvor jeg ville se om jeg med mine meget begrænsede CSS, PHP og JavaScript evner kunne modelere et tema til min vilje, og det synes jeg egentlig er lykkedes nogenlunde. Hvad synes du?

DEMODOWNLOAD

10 tanker om "Presenter – et WordPress child theme til Theme Hybrid"

  1. John

    Hej Thomas
    Lyder interessant.
    jeg kunne selvfølgelig stave mig igennem alt lekture vedr Child og Hybrid ;-) men lidt enkle ?.

    Hvad er forskellen når vi snakker WP og ovenstående.
    Hvad med sikkerhed.
    Hvilke fordele skulle der være i forhold til normalt WP Theme.

    Sorry hvis der er to many ? ;-)

    Mvh John

    Svar
    1. Thomas Forfatter

      Jeg er ikke sikker på at jeg forstår det første spørgsmål, men hvis jeg skulle forklare det hele lidt samlet, så vil jeg sige at brugen af frameworks og child themes svarer til: At dit tema er karosseriet på din bil, hvor du så vedvarende kan udskifte motoren, teknologien og alt det andet, der får den til at bevæge sig fremad.

      Hvis jeg skulle anbefale to links om emnet, så vil det være disse to glimrende overblik (skrevet af udviklere bag to forskellige frameworks):
      http://justintadlock.com/archives/2008/12/24/why-i-created-a-wordpress-theme-framework
      http://themeshaper.com/modify-wordpress-themes

      Angående sikkerhed, så vil jeg mene du er væsentligt bedre stillet ved brug af et framework frem for et traditionelt tema af to grunde.
      1. Du har en udvikler bag, som er én af de tunge drenge i WP-communitiet. dvs. de følger med i TRAC (WordPress’ bugtracking, men også featureoverblik), de er med til at submitte ændringer til Core, de dokumenterer i codex’et og garanteret en masse andet.
      2. Der er mange andre dygtige udviklere, der bruger frameworket til at bygge deres temaer ovenpå. På den måde, så har du et hold af kloge koder-hoveder, der kan finde fejlene.

      Fordelene er bl.a. det som jeg har skitseret ovenfor, men også det faktum, at det bliver væsentligt lettere for dig som udvikler at lave et tema. Du har kortere time-to-market, da du har en glimrende motor (themehybrid som jeg anvender har fx 45 page-templates, og en masse widget-områder). Der er en masse gode hooks i frameworks, hvilket gør det lettere for dig som udvikler, at tilføje ting til temaer uden at skulle rode med frameworkets filer, men kun lave nogle hooks og filters.

      Og når holdet bag det framework du bruger opgraderer motoren, så vil dit child theme stadig fungere, da du har lavet hooks ind i temaet. Så du får nye funktioner ved framework-opgraderinger, uden at du skal udvikle videre på det gamle tema. Det kan selvfølgelig være en dårlig forretning for dig. Men jeg vil mene hvad der er godt for kunden, det er også godt for dig i det lange løb :-)

      Håber det skaber lidt overblik i forhold til WordPress frameworks. Ellers må du bare stille uddybende spørgsmål.

      Svar
  2. Frank

    Det er et flot tema med mange funktioner og muligheder. Ser godt og gennemført ud.
    Jeg synes dog skriften er utydelig (blurred). Der er en smule forskel, hvis jeg ser demo-siden i IE7 eller FF3.6.
    Det er især de 2 vandrette menuer i toppen, der er utydelige, men generelt står alt tekst noget utydeligt.
    Jeg kan se, at du anvender en masse specielle skrifttyper, men jeg ved ikke om det er dem eller sidens farvebrug, der gør det utydeligt.

    /Frank

    Svar
    1. Thomas Forfatter

      Hej Frank

      Tak for din kommentar

      Du har helt ret i at fonten er lidt gnidret, og du er desværre ikke de første, som bemærker det :-(

      Jeg har valgt at bruge en lidt utraditionel font-family (Futura, ‘Century Gothic’, AppleGothic, sans-serif), specielt fordi jeg er glad for Tahoma. Men jeg er meget enig i dine betragtninger. Så jeg tror at jeg må finde en anden font. Synes bare at det traditionelle Verdana valg ville være for kedeligt.

      Men hvis man kun er utilfreds med fonten, så er det egentlig bare en copy/paste i stylesheetet, og så kan man lege med det, det må jeg sande at der er behov for jeg gør nu ;-)

      Nu leger jeg lidt med det, der er god inspiration her: http://www.inspirationbit.com/16-best-loved-font-bits-in-web-design

      Svar
      1. Frank

        Har lige prøvet at online-rette css. Den hurtige løsning for mig er at ændre skriftstørrelse fra 11-12px til 14px. Så bliver teksten ret tydelig.
        Jeg er ingen ekspert på skrifttyper, men ved det faktisk er en videnskab. Måske er det ikke muligt at vise den valgte skrifttype tydeligt i 11 px og 12 px pga den lave opløsning på en computerskærm ?
        Vi bruger selv Futura som skrifttype på trykt papir på mit arbejde, en skrifttype vi har købt licens til. Her har vi adgang til adskillige udgaver (light, heavy osv), som netop er mere eller mindre følsomme over for at blive skaleret eller gengivet i anden opløsning. Dette ses f.eks. når et brev eller grafisk præsentation gemmes som pdf eller jpg.

        /Frank

        Svar
        1. Thomas Forfatter

          Tak for tippet, det prøver jeg lige.

          5 min. senere :-)
          Jeg synes det blev lidt for stort. Jeg tager i hvert fald det gode råd med mig, for jeg er enig i, at det ikke er helt let at læse. Om det så bliver en større font, eller en anden det ved jeg ikke. Men jeg tror i hvert fald at jeg gør side-navigationen lidt større.

          Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>